Kroens historie

Hvad er Danske kgl. privilegerede kroer

Den første danske kro, som fik sit kongelige privilegium var Bromølle Kro på Sjælland i året 1198.

I 1283 bestemte Kong Erik Klippinge, at der skulle oprettes kroer ved de såkaldte kongeveje og færgesteder, som kongerne benyttede, når de rejste rundt i landet i embedes medfør.

Dr. Margrethe I bestemte i 1396, at der skulle være en kro for hver 4. mil, dette blev i 1522 ændret til hver anden mil. Efter reformationen i 1536 begyndte der at komme mange kgl. privilegerede kroer, og de sidste 3 fik deres privilegium i 1912.

 

Danmark har ca. 100 kgl. privilegerede kroer tilbage.

Nogle få er stadig som de har været i århundreder, andre er måske brændt og bygget op igen. I Danmark har vi små 450 kroer, hvoraf ca. 100 er kgl. Privilegerede – danske kulturminder, som heldigvis er blevet bevaret. Nogle af kroerne finder du i hyggelige landsbyer, men langt de fleste ligger ude på landet i smukke omgivelser.

En kro er et værtshus eller en lille restaurant på landet, hvor der serveres mest traditionelle danske egnsretter Nord for Ejderen i Sønderjylland kaldes kro også for krog. Kroen er ofte centralt beliggende i landsbyen.

Kongelige privilegerede kroer var kroer med særlige rettigheder. De måtte udskænke spirituøse drikke og indlogere folk.

 

Af nogle af de mere kendte kroer kan b. la nævnes Rold Kro er en af landets ældste kroer. Den blev Kgl. Privilegeret ved forordning af Kong Frederik 5. i året 1747. Gennem tiderne har Rold Gammel Kro haft mange ejere. Bedst kendt blandt disse ejere er cirkusslægten Miehe, der ejede kroen i perioden 1895-1918. Det fortælles, at købet skyldtes en tilfældighed, idet Mieherne en stormfuld efterårsaften søgte logi for natten på kroen, men blev afvist på grund af deres miserable udseende efter den lange tur med hesteforspændte køretøjer i en forrygende snestorm. Det kunne have kostet privilegiet, men i stedet mødte Mieherne kort tid efter op, og opildnet af den tidligere hændelse købte de kroen og erhvervede herved den ejendom, der gennem mange år blev vinterhi for det efterhånden velkendte cirkus.

Hørning kro er kongelig privilegeret og kan spores tilbage til år 1737 iflg. bevillingspapirer.

HISTORIE

 

Kroen i Hørning

Hørning er utvivlsomt en meget gammel by, hvilket endelsen »inga tyder på. Navnets oprindelse har man ikke kunnet fastslå, det er nævnt, at navnet tidligere har været Hvorning eller Horning, og betegnelsen »horn« betyder skarpt hjørne, hvilket ikke passer særligt godt på stedet.

En løsere forklaring siger, at navnet kommer af et slægtsnavn, efterkommere efter en Horn (»hornungerne»), der har slået sig ned på stedet.

Hvorom alting er, har Hørning været den største og mest betydende by i Hjelmslev Herred med sin placering ved et knudepunkt på landevejen, og her har utvivlsomt været kro i de tidligste tider.

Første gang kroen nævnes er i 1737, da der udfærdiges bevilling til en Peter Helms, lydende på, at han - »udj et ham tilhørende huus, beliggende udj Hørning by og sogn holde et kroe eller vertshuus og de reysende saavelsom andre med behøvede logementer samt spiisze og dricke vahre til nødtørftighed og for en billig betaling sammesteds betjene med de vilckaar, at stedets beboere ingenlunde understaar sig der at brygge øh og brende brendevjjn, men skal være tilforbunden de fahl holdende vahre udj nærmeste kjøbstad sig at tilhandle og til een kiendelsze aarlig fure rixsdaler fra dette indeværende aars begyndelse udj vores amtsstue erlegge«. Peter Heims forlader siden hus og hjem.

Efter en periode, hvor kroen drives af en vis »Søren Krorman», får i 1749 Maren Wogensdatter Thorup privilegiet på kroen efter »sin undvegne mand», altså formentlig Peter Heims. Hendes datter, Anne Marie Hauenstrup Beyer får i 1764 bevihhingen på den betingelse, at - »Kroen ikke til noget fylderie og tiids spilde for bonden eller andre vorder misbrugt» -

I 1768 får en Rasmus Poulsen bevilungen. Han skal købe øl og brændevin i Skanderborg.

Efter ham kommer Michel Jensen Stilung, der betaler 10 rigsdaler årligt og må brygge øl, men ikke brænde brændevin.

Han må iøvrigt kun betjene de rejsende og ikke tage imod de lokale bønder.

I 1830’erne nævnes en Rasmus Wilstrup som kromand i Hørning og efter ham kommer Albert Richter, der er af tysk herkomst.

Han opfører sidst i 1840’ erne en ny krobygning, det må være den, der overlever bybranden og forbliver i brug indtil 1953.

I 1880 nævnes en Anders Petersen Tiufkjær som kromand, og han mister kroen ved en tvangsauktion.

Kroen købes af Anders Christian Andersen, der købte kroen for grundens skyld, og i begyndelsen af 1890’ erne opfører gården »Svanefjord» syd for jernbanen på kroens jord. Han beholdt kun kroen til 1887, hvor han sælger til Kristoffer Nielsen Søgaard, hvis broder i 1898 overtager kroen. Han døde i 1919 af den spanske syge, og i en kort periode føres kroen videre af hans enke, indtil den i 1920 købes af P. Ostenfeld.

Kroen har dannet rammen om mange store og små begivenheder i byens liv. Den i 1840’ erne opførte krobygning havde ingen sal, men mange rum, og her har foreningshivet kunnet udfolde sig og byens beboere mødes i sorg og glæde.

11927 opfører P. Ostenfeld en sal til kroen. I begyndelsen af 1950’erne foreligger planer om en vejudretning gennem Hørning by, hovedvejen slog tidligere et sving ind gennem byen, en del af svinget findes endnu i den vejsløjfe, der overfor kroen går ind foran det område, hvor før købmand Kolbys hus lå. Vejudretningen bevirkede, at kroen kom til at ligge midt på vejen, og den måtte rives ned. En række prominente borgere i Hørning fandt det utænkeligt med en by uden kro, og der dannedes et aktieselskab med et formål at opføre en ny krobygning.

Denne blev i 1953 opført lidt længere mod øst ved vejkanten efter tegninger af den lokale arkitekt, Vagn Jacobsen, der boede i Skovhuset ved Fregerslevvej. Kroen opførtes i een arbejdsgang med hovedbygning, saisbygning og en værelsesfiøj med 10 værelser bagved. Kroen blev ledet af Bent Andersen, der efterhånden opkøbte aktierne og blev kroejer. Bent Andersen købte i 1975 den overfor liggende Rytterskole og indrettede bygningen til bodega i tilknytning til Kroen. Han lod den gamle bygning sætte grundigt istand, og har en væsentlig del af æren for, at Rytter- skolen er bevaret i så god en stand.

Rytterskolen købtes i 1978 af Hørning/Blegind/Adslev menigheds råd.

I 1979 solgte Bent Andersen kroen til Reinholdt Sørensen. Siden har Hørning kro haft flere ejere og gennemgået en del forandringer.

I dag er kroen stærkt udbygget og indrettet til kursus- og kongrescenter, men i det ydre står endnu de af arkitekt Vagn Jacobsen opførte bygningselementer.

 

Bent Meyer.

 

Litteratur: Chr. Heilskov: Hjelmslev Herred. Århus stiftsårbog 1929.

 

Kopi af tekst fra Egnsarkivet Hørning

-------------------------------------------------------------------

 

Hørning Kro & Hotel

Aarhusvej 4

DK 8362 Hørning

Tel : +45 8692 1311

E-mail: hotel@horningkro.dk

 

Hørning Kro